Hvem er jeg - hvem vil jeg være

På en måde kan jeg sagtens forstå at så mange vægrer sig ved at tage hul på problemet vedrørende alkoholafhængighed, for det er sjældent at alkoholen alene er problemet og der er virkelig mange ting man må se ærligt på og gøre op med sig selv, hvis man vil ændre på det, der gør at man hænger fast i afhængigheden.

Som jeg skrev om i sidste indlæg, har jeg været igennem en større udviklingsproces og har også læst en masse bøger, der har hjulpet mig på vej og givet mig en masse aha! øjeblikke.

I dag kan jeg se, at det desværre er meget normalt og almindeligt, at mennesker tænker negative tanker om sig selv, andre mennesker og alt de møder på deres færd. Man tror det ikke umiddelbart, at man selv gør det. Men jeg har i hvert fald fået øjnene op for, at hvis jeg skal videre, bliver jeg nødt til at være god ved, holde af og tilgive mig selv og mennesker omkring mig. Den indre stemme, der konstant piller ved den i forvejen manglende selvtillid, når man drikker (og man derved forsøger at styrke) skal have en kærlig ment lussing engang i mellem.

Jeg kan varmt anbefale at sætte sig mere ind i Nuets Kraft og En Ny Jord af Eckhart Tolle samt Byron Katie's Elsk Det som Er. Der er masser af online ressourcer at hente i kraft af videoudsendelser, podcasts og artikler.

Jeg er blevet rigtig god til at sige fra i en ordentlig tone. Før var jeg så stresset, led og ked og hvis jeg ikke var grådlabil, var jeg hysterisk vred eller begge dele samtidig. Jeg turde slet ikke åbne munden eller se folk i øjnene, for det ville ikke gå godt.

Men man er i sandhed hvad man tænker, og hvis man arbejder på at tænke positivt og godt om sig selv og andre, bliver det en vane og en glæde. Ikke en hjernevask, men en ægte føling med, hvordan man egentlig har det og lærer at agere ud fra det.

Er man udsat for noget, man ikke bryder sig om eller ser som et problem, har man 3 valgmuligheder:

1. Du kan ændre på situationen
2. Du kan acceptere situationen
3. Du kan flytte dig fra situationen

Gør selv noget ved det, eller accepter at sådan ligger landet. Fred være med det osv. Det hjælper!

Desværre er der nogle mennesker, der ikke kan gøre nogle af de tre ting, men lider grufuldt i de situationer og problemer, de befinder sig i. En af dem, er jeg gift med og det er sørgeligt at se til, at han piner sig selv og ikke holder nok af sig selv til at gøre noget.

Jeg er derfor kommet til konklusion, at jeg må vælge løsning 3, og har begæret skilsmisse.

Det har godt nok ikke været nemt at tage den beslutning. Absolut ikke. At være medafhængig, når man først selv er blevet ædru alkoholiker, går bare ikke. Jeg orker ikke at tjekke hans depoter, at gå på æggeskaller eller være mistænksom og hele tiden være opmærksom på, hvordan han nu har det, i hvilket humør han er, om han har drukket og hvor meget. Det kan kun være ham selv, der kæmper den kamp.

Enhver modstand er farlig og gør kun ondt værre. I stedet må man arbejde med mulighederne.

Jeg håber det lykkes for ham at bruge redskaberne og turde være ærlig og elske sig selv, så skal der nok også være en der tør gøre det samme.

Tanker om ædrueligheden

Det er meget længe siden, at jeg har skrevet noget på bloggen, men jeg har ikke følt at jeg har haft tiden til det og ville også gerne undgå at pille mig for meget i navlen frem for at leve livet.

Hvis en enkelt læser skulle tænke, at skrivepausen er pga jeg er faldet af vandvognen, så er det jo forståeligt nok, men altså ikke tilfældet. Jeg har ikke drukket den mindste tår alkohol og er vildt glad for det. Men det er ikke fordi jeg ikke har haft svage øjeblikke, hvor jeg har haft lyst til at gi' fanden i det hele og drikke mig i hegnet. Dog har den tanke kun været kortvarig, og jeg har formået at gå hurtigt bort fra tanken. Jeg har simpelthen for meget at miste og kun alt at vinde ved at bevare min ædruelighed.

Den største udfordring er for mig at huske på, hvor slemt det stod til inden jeg aktivt valgte at blive ædru. Og dermed huske på, hvor vigtigt det er, at jeg ikke går den mindste smule på kompromis. Det kan være svært. Men åbenbart ikke umuligt.

En udfordring for mig, er også at undgå at gå over gevind i min uvilje mod alkohol. Jeg skal minde mig selv om, at det altså ikke er alle, der har et problem, når de indtager alkohol (men kan ikke lade være at tænke, at de hurtigt kan få det).

Men at fravælge alkohol er også et aktivt valg, der har gjort at jeg gennemgår en masse processer, som gør at jeg forandrer mig meget. Set udefra. For jeg føler mere, at jeg er ved at finde ind til kernen af mig selv. At jeg bevæger mig nærmere den jeg er, snarere end at flygte længere væk, som jeg tror, er hvad jeg har spildt mange år af mit liv på.

Nok fra mig i denne omgang. Jeg har flere ting at skrive om, men dette må være rigeligt til ét indlæg.

At se løsningerne

Jeg er rigtig, rigtig glad for at mit indlæg, der hed Skænderi nr. 1 ikke har fået nogle opfølgere, som jeg jo havde forventet siden jeg kaldte det ved nummer.

Det går virkelig bare derudaf som en kæmpe succes. Min eneste ærgelse er, at jeg ikke har haft modet til at gøre noget ved problemet tidligere, for der er virkelig nogle år, som er misbrugt. Men alt har åbenbart sin tid, og skridtene skulle nok tages i den rækkefølge, som de blev taget, før der kunne gøres noget ved det.
Jeg havde mit personlige vendepunkt lige omkring juli, men der gik nogle måneder, hvor jeg lige skulle have diskuteret nogle ting med mig selv og i mellemtiden gik jeg vist til den som aldrig før, til jeg en morgen besluttede, at det var min sidste dag som aktiv alkoholiker. Godt, at der ikke skete noget alvorligt i de måneder, det tog mig at indse hvor slemt det stod til. Jeg har været rigtig heldig. Jeg nåede ikke at komme i økonomisk uføre, mit ægteskab består og jeg har mit gode job.

Min opgave nu består i at skabe og muligvis genskabe sociale relationer. Jeg skal lære at begå mig blandt andre og få lidt selvtillid igen. Selvværdet vokser stille og roligt, jo flere succesoplevelser jeg får og jeg - overrasket - opdager at jeg sagtens kan. Et skridt ad gangen.

En af de ting, der nok er sværest, men også vigtigst at arbejde på for at forblive ædru og få det godt med sig selv, har for mig været min mentale indstilling til omverden. Al den vrede jeg har haft mod mig selv, har jeg ofte vendt imod alle andre. Negativitet groede fast og var i fare for at farve mit syn på alt.
Jeg har måtte tage fat i kraven på mig selv og minde mig selv om, at "folk" ikke er dumme, grimme og irriterende, når de krydser min vej på en måde, der kan få mig til at fare i flindt. Det tog lidt tid at arbejde med, og det er stadig en opgave for mig, men jeg er glad for at erfare, at jo mere positivt jeg ser på min omverden, desto mere får jeg igen, og så er den onde cirkel brudt.

Det er ikke dét, der sker mod mig, men min måde at håndtere problemerne på, der gør hele forskellen.
Mon ikke også andre end en ædru alkoholiker som jeg selv kan have behov for at arbejde lidt på den opgave en gang imellem? Jeg har bare lagt mærke til at rigtig mange, som jeg kan se har et problem med alkohol, er "gode" til at have hele verden imod sig og svært ved selv at gøre noget ved det. Det er min erfaring, at når man først begynder at se løsninger i stedet for problemer, bliver mulighederne for at blive lykkelig meget, meget større.

Det går fint

Intet nyt er godt nyt. Jeg har travlt på jobbet pt. og der sker egentlig ikke det store. Vi holder begge vores sti ren og nyder at være klare i hovedet. Jeg havde nok lidt naivt troet, at jeg ville få en masse ekstra energi, men det tror jeg ikke man skal forvente i november måned.

Første bytur

Jeg var i byen uden at drikke noget for første gang i fredags. Det gik godt og jeg hyggede mig, og samtidig var det den billigste bytur nogensinde.

Det er en rigtig jubeloplevelse, at jeg kan være mig selv, tage det roligt og vide, at alt er godt og nok skal gå godt. En dyb ro og super fornemmelse, jeg aldrig, aldrig har haft i hele mit liv, for jeg har hele tiden følt, at jeg skulle gemme mig selv for at være god nok og ha' det godt nok. 

Nok blev nok. Endelig.

Farvel til de gamle rober

Det er gået over al forventning hele sidste uge. Plejer er åbenbart afgået ved døden alligevel, for min mand har ikke haft drukket siden vores batalje. Noget må have åbnet øjnene på ham, siden han ikke har rørt alkohol, og jeg vælger at tro, at min måde at tackle hans rus på har hjulpet.
Vi har også talt en lille smule om det, men han bryder sig ikke så meget om det, kan jeg mærke.

Og så har jeg fået ryddet lidt op i mit tøjskab. Jeg var i genbrugsbutikken med 20 par gamle jeans mm., som jeg har indset at jeg ikke kommer til at gå i igen, selv om jeg taber mig mere. Jeg har haft lagt dem til side i mange år snart, for det ku' jo være, at jeg kom til at passe dem og de var jo også rigtig mange penge værd.
Men jeg besluttede, at de ikke gjorde nogen gavn ved at ligge i bunden af skabet, og der er nok nogle unge mennesker, der vil synes det er et fund at finde mere eller mindre slidte Levi's til ingen penge næsten – og så går pengene jo til Sudan, så der var faktisk kun fordele ved at rydde ud.

Jeg har meget mere tøj, jeg skal have ryddet ud i. Faktisk var det et rigtigt godt råd, Kirsten Magdavius kom med i sin bog, og jeg tog det til mig, da jeg havde tænkt lidt over det. Det tøj, man har rendt rundt i, når man har været beruset, vil på en eller anden måde altid minde én om det. Så ud med tøjet, og jeg fandt også noget "nyt" rigtig pænt tøj, da jeg afleverede mine aflagte jeans. Følelsen er i hvert fald rigtig god, og jeg kommer ikke til at savne det gamle, men bliver mere glad for det nye.

Skænderi nr 1

For mig er det en stor jungel af information om emnet alkohol, eller rettere alkoholmisbrug og -behandling. Jeg sætter pris på nogle gode links, hvis I sidder inde med dem.

Manglende koncentration

Det er vel ingen hemmelighed, at mine tanker kredser meget om mine problemer vedr. alkohol, både for mit eget vedkommende og for min mands. Jeg har utroligt svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen og det gør det svært at arbejde i et åbent kontorlandskab. Så får jeg lige pludselig en idé, til noget jeg skal undersøge eller tjekke på nettet, og hovsa er der lige gået ti minutter med det...

Link til godt website

I disse ups'er er jeg faldet over et engelsk site, der kommer med rigtig gode råd. Blandt andet denne artikel om, hvad man skal og ikke skal gøre, hvis ens partner er alkoholiker og prøver at få et skænderi stablet på benene. Jeg har først lige set den, men det er egentlig, hvad der er faldet mig helt naturligt, og det er da rart at vide at man er på rette spor.

Skænderi

Søndag kogte manden "endelig" over og ville starte det helt store skænderi med mig. Som jeg havde forudset gik det jo dybest set ud på at kritisere og pege fingre af mig og alle mine fejl (selv om jeg tror hans frustrationer går ud på at det han kritiserer mig for er hans egne fejl). Fuld af overdrivelser og benægtelser.

Jeg sagde, at jeg gerne ville diskutere alkolhol med ham, når han var ædru, men ikke når han havde drukket. "Det havde han i hvert fald ikke nu - i modsætning til mig, jeg havde mindst drukket 17 stærke øl på en aften for 14 dage siden og bla bla bla." -Nej, sagde jeg. Det er rigtig, jeg er alkoholiker, men det passer ikke hvad du siger nu. Onsdag er det en måned siden, jeg overhovedet har rørt en dråbe. Jeg gør i det mindste noget ved mit problem.

Han var i hvert fald ikke alkoholiker, råbte han, mens spyttet fløj og øjnene skelede i hver sin retning.

Kørte min vej

Til sidst tog jeg den skræmte hund med mig og kørte hen til min mor. Naboerne stod og gloede nysgerrigt hen til vores hus, men jeg var ligeglad. Jeg ville ikke lade det røre mig, for det var ventet. Jeg var i stand til at ryste det nogenlunde af mig, og hverken græd eller var vred.

Hvis jeg var noget, var det ked af det, trist over at han bliver ved med at drikke ... og så stolt over at jeg ikke råbte igen, men var i stand til at holde hovedet koldt. Jeg så en film hos min mor og vi hyggede. Talte lidt om problemet. Men mest var vi bare i hinandens selskab og jeg kørte hjem igen ved 23-tiden, og da var han gået i seng, så jeg sov på sofaen.

Ingen alkohol mandag

I går var han så ædru. Og det endte med at være ok hyggeligt at være hjemme. Han sagde dog ingenting om aftenen før. Sådan har det været før, og han plejer at falde i igen efter en dag eller to. Jeg var meget træt og udkørt - det havde åbenbart alligevel tæret hårdere på mig end jeg lige havde troet.

Ros er svært

Det er altså også mere en ualmindeligt svært at stramme sig op til endelig at rose ham for så ikke at drikke. Jeg kan godt være enormt stædig og holde på mit. Dét at han ikke undskylder, er meget svært for mig at godtage. Hvorfor skal mænd også altid roses mere for at føle sig værdsat? Jeg kan forstå det på 5-årige, men voksne mænd. Han er da heller ikke lige dén der roser mig, så dér går jeg gerne kold. Jeg havde købt nyt tøj, lagt makeup og neglelak. Det kommenterede han bare med, "Sådan er man ikke vant til at se dig".

Nå, det må jeg tage med et skuldertræk. Det her projekt gør jeg for mig selv. Og jeg kan godt være større og tage de første skridt frem mod ham, - jeg vil gerne vise ham vejen.

Og hvem havde egentlig også troet, at det skulle blive nemt?

Artiklen kan nødtørftigt oversættes til dansk via Google translate.