Drukfri og livsglad

Uge 40. 3 år uden alkohol

2011-10-02T17:02:00.000+02:00

Hej - Så er det Uge 40 igen og en masse kigger forbi siden her. Det lader til at kampagner i det mindste rammer et par stykker, eller piller lidt ved den dårlige samvittighed?

Man har jo en tendens til at tale sig selv ned i perioder, -arj, det er ikke så slemt alligevel, andre har større problemer med alkohol end jeg, nogle gange går det jo godt nok.
Men alene det at man er i tvivl, om man har et problem, er et tegn på at man bør tage det alvorligt.

Endnu har jeg ikke kunne finde nogle videoer fra en Uge40-kampagne, som kan deles. Men så kan jeg dele denne video med jer, hvor Robin Williams, der selv er tørlagt alkoholiker, kommer med gode indikationer på, hvornår man har et alkoholproblem. Humor er et ok redskab til at takle hverdagens alvorligere sider. Alt med måde dog - man kan ikke bare pjatte problemerne til side.

Det er mit tredje alkoholfri år nu, og jeg er superlykkelig og taknemmelig for at det er gået så godt. Alt det bedste til jer :-) Se evt. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, for kampagne-info.

Hvem er jeg - hvem vil jeg være

2009-08-18T22:44:00.004+02:00

På en måde kan jeg sagtens forstå at så mange vægrer sig ved at tage hul på problemet vedrørende alkoholafhængighed, for det er sjældent at alkoholen alene er problemet og der er virkelig mange ting man må se ærligt på og gøre op med sig selv, hvis man vil ændre på det, der gør at man hænger fast i afhængigheden.

Som jeg skrev om i sidste indlæg, har jeg været igennem en større udviklingsproces og har også læst en masse bøger, der har hjulpet mig på vej og givet mig en masse aha! øjeblikke.

I dag kan jeg se, at det desværre er meget normalt og almindeligt, at mennesker tænker negative tanker om sig selv, andre mennesker og alt de møder på deres færd. Man tror det ikke umiddelbart, at man selv gør det. Men jeg har i hvert fald fået øjnene op for, at hvis jeg skal videre, bliver jeg nødt til at være god ved, holde af og tilgive mig selv og mennesker omkring mig. Den indre stemme, der konstant piller ved den i forvejen manglende selvtillid, når man drikker (og man derved forsøger at styrke) skal have en kærlig ment lussing engang i mellem.

Jeg kan varmt anbefale at sætte sig mere ind i Nuets Kraft og En Ny Jord af Eckhart Tolle samt Byron Katie's Elsk Det som Er. Der er masser af online ressourcer at hente i kraft af videoudsendelser, podcasts og artikler.

Jeg er blevet rigtig god til at sige fra i en ordentlig tone. Før var jeg så stresset, led og ked og hvis jeg ikke var grådlabil, var jeg hysterisk vred eller begge dele samtidig. Jeg turde slet ikke åbne munden eller se folk i øjnene, for det ville ikke gå godt.

Men man er i sandhed hvad man tænker, og hvis man arbejder på at tænke positivt og godt om sig selv og andre, bliver det en vane og en glæde. Ikke en hjernevask, men en ægte føling med, hvordan man egentlig har det og lærer at agere ud fra det.

Er man udsat for noget, man ikke bryder sig om eller ser som et problem, har man 3 valgmuligheder:

1. Du kan ændre på situationen
2. Du kan acceptere situationen
3. Du kan flytte dig fra situationen

Gør selv noget ved det, eller accepter at sådan ligger landet. Fred være med det osv. Det hjælper!

Desværre er der nogle mennesker, der ikke kan gøre nogle af de tre ting, men lider grufuldt i de situationer og problemer, de befinder sig i. En af dem, er jeg gift med og det er sørgeligt at se til, at han piner sig selv og ikke holder nok af sig selv til at gøre noget.

Jeg er derfor kommet til konklusion, at jeg må vælge løsning 3, og har begæret skilsmisse.

Det har godt nok ikke været nemt at tage den beslutning. Absolut ikke. At være medafhængig, når man først selv er blevet ædru alkoholiker, går bare ikke. Jeg orker ikke at tjekke hans depoter, at gå på æggeskaller eller være mistænksom og hele tiden være opmærksom på, hvordan han nu har det, i hvilket humør han er, om han har drukket og hvor meget. Det kan kun være ham selv, der kæmper den kamp.

Enhver modstand er farlig og gør kun ondt værre. I stedet må man arbejde med mulighederne.

Jeg håber det lykkes for ham at bruge redskaberne og turde være ærlig og elske sig selv, så skal der nok også være en der tør gøre det samme.

Tanker om ædrueligheden

2009-02-15T21:21:00.000+01:00

Det er meget længe siden, at jeg har skrevet noget på bloggen, men jeg har ikke følt at jeg har haft tiden til det og ville også gerne undgå at pille mig for meget i navlen frem for at leve livet.

Hvis en enkelt læser skulle tænke, at skrivepausen er pga jeg er faldet af vandvognen, så er det jo forståeligt nok, men altså ikke tilfældet. Jeg har ikke drukket den mindste tår alkohol og er vildt glad for det. Men det er ikke fordi jeg ikke har haft svage øjeblikke, hvor jeg har haft lyst til at gi' fanden i det hele og drikke mig i hegnet. Dog har den tanke kun været kortvarig, og jeg har formået at gå hurtigt bort fra tanken. Jeg har simpelthen for meget at miste og kun alt at vinde ved at bevare min ædruelighed.

Den største udfordring er for mig at huske på, hvor slemt det stod til inden jeg aktivt valgte at blive ædru. Og dermed huske på, hvor vigtigt det er, at jeg ikke går den mindste smule på kompromis. Det kan være svært. Men åbenbart ikke umuligt.

En udfordring for mig, er også at undgå at gå over gevind i min uvilje mod alkohol. Jeg skal minde mig selv om, at det altså ikke er alle, der har et problem, når de indtager alkohol (men kan ikke lade være at tænke, at de hurtigt kan få det).

Men at fravælge alkohol er også et aktivt valg, der har gjort at jeg gennemgår en masse processer, som gør at jeg forandrer mig meget. Set udefra. For jeg føler mere, at jeg er ved at finde ind til kernen af mig selv. At jeg bevæger mig nærmere den jeg er, snarere end at flygte længere væk, som jeg tror, er hvad jeg har spildt mange år af mit liv på.

Nok fra mig i denne omgang. Jeg har flere ting at skrive om, men dette må være rigeligt til ét indlæg.

At se løsningerne

2008-11-30T21:26:00.004+01:00

Jeg er rigtig, rigtig glad for at mit indlæg, der hed Skænderi nr. 1 ikke har fået nogle opfølgere, som jeg jo havde forventet siden jeg kaldte det ved nummer.

Det går virkelig bare derudaf som en kæmpe succes. Min eneste ærgelse er, at jeg ikke har haft modet til at gøre noget ved problemet tidligere, for der er virkelig nogle år, som er misbrugt. Men alt har åbenbart sin tid, og skridtene skulle nok tages i den rækkefølge, som de blev taget, før der kunne gøres noget ved det.
Jeg havde mit personlige vendepunkt lige omkring juli, men der gik nogle måneder, hvor jeg lige skulle have diskuteret nogle ting med mig selv og i mellemtiden gik jeg vist til den som aldrig før, til jeg en morgen besluttede, at det var min sidste dag som aktiv alkoholiker. Godt, at der ikke skete noget alvorligt i de måneder, det tog mig at indse hvor slemt det stod til. Jeg har været rigtig heldig. Jeg nåede ikke at komme i økonomisk uføre, mit ægteskab består og jeg har mit gode job.

Min opgave nu består i at skabe og muligvis genskabe sociale relationer. Jeg skal lære at begå mig blandt andre og få lidt selvtillid igen. Selvværdet vokser stille og roligt, jo flere succesoplevelser jeg får og jeg - overrasket - opdager at jeg sagtens kan. Et skridt ad gangen.

En af de ting, der nok er sværest, men også vigtigst at arbejde på for at forblive ædru og få det godt med sig selv, har for mig været min mentale indstilling til omverden. Al den vrede jeg har haft mod mig selv, har jeg ofte vendt imod alle andre. Negativitet groede fast og var i fare for at farve mit syn på alt.
Jeg har måtte tage fat i kraven på mig selv og minde mig selv om, at "folk" ikke er dumme, grimme og irriterende, når de krydser min vej på en måde, der kan få mig til at fare i flindt. Det tog lidt tid at arbejde med, og det er stadig en opgave for mig, men jeg er glad for at erfare, at jo mere positivt jeg ser på min omverden, desto mere får jeg igen, og så er den onde cirkel brudt.

Det er ikke dét, der sker mod mig, men min måde at håndtere problemerne på, der gør hele forskellen.
Mon ikke også andre end en ædru alkoholiker som jeg selv kan have behov for at arbejde lidt på den opgave en gang imellem? Jeg har bare lagt mærke til at rigtig mange, som jeg kan se har et problem med alkohol, er "gode" til at have hele verden imod sig og svært ved selv at gøre noget ved det. Det er min erfaring, at når man først begynder at se løsninger i stedet for problemer, bliver mulighederne for at blive lykkelig meget, meget større.

Det går fint

2008-11-14T10:06:00.000+01:00

Intet nyt er godt nyt. Jeg har travlt på jobbet pt. og der sker egentlig ikke det store. Vi holder begge vores sti ren og nyder at være klare i hovedet. Jeg havde nok lidt naivt troet, at jeg ville få en masse ekstra energi, men det tror jeg ikke man skal forvente i november måned.

Første bytur

2008-11-02T11:52:00.003+01:00

Jeg var i byen uden at drikke noget for første gang i fredags. Det gik godt og jeg hyggede mig, og samtidig var det den billigste bytur nogensinde.

Det er en rigtig jubeloplevelse, at jeg kan være mig selv, tage det roligt og vide, at alt er godt og nok skal gå godt. En dyb ro og super fornemmelse, jeg aldrig, aldrig har haft i hele mit liv, for jeg har hele tiden følt, at jeg skulle gemme mig selv for at være god nok og ha' det godt nok.

Nok blev nok. Endelig.

Farvel til de gamle rober

2008-10-28T15:24:00.001+01:00

Det er gået over al forventning hele sidste uge. Plejer er åbenbart afgået ved døden alligevel, for min mand har ikke haft drukket siden vores batalje. Noget må have åbnet øjnene på ham, siden han ikke har rørt alkohol, og jeg vælger at tro, at min måde at tackle hans rus på har hjulpet.
Vi har også talt en lille smule om det, men han bryder sig ikke så meget om det, kan jeg mærke.

Og så har jeg fået ryddet lidt op i mit tøjskab. Jeg var i genbrugsbutikken med 20 par gamle jeans mm., som jeg har indset at jeg ikke kommer til at gå i igen, selv om jeg taber mig mere. Jeg har haft lagt dem til side i mange år snart, for det ku' jo være, at jeg kom til at passe dem og de var jo også rigtig mange penge værd.
Men jeg besluttede, at de ikke gjorde nogen gavn ved at ligge i bunden af skabet, og der er nok nogle unge mennesker, der vil synes det er et fund at finde mere eller mindre slidte Levi's til ingen penge næsten – og så går pengene jo til Sudan, så der var faktisk kun fordele ved at rydde ud.

Jeg har meget mere tøj, jeg skal have ryddet ud i. Faktisk var det et rigtigt godt råd, Kirsten Magdavius kom med i sin bog, og jeg tog det til mig, da jeg havde tænkt lidt over det. Det tøj, man har rendt rundt i, når man har været beruset, vil på en eller anden måde altid minde én om det. Så ud med tøjet, og jeg fandt også noget "nyt" rigtig pænt tøj, da jeg afleverede mine aflagte jeans. Følelsen er i hvert fald rigtig god, og jeg kommer ikke til at savne det gamle, men bliver mere glad for det nye.

Skænderi nr 1

2008-10-21T17:07:00.000+02:00

For mig er det en stor jungel af information om emnet alkohol, eller rettere alkoholmisbrug og -behandling. Jeg sætter pris på nogle gode links, hvis I sidder inde med dem.

Manglende koncentration

Det er vel ingen hemmelighed, at mine tanker kredser meget om mine problemer vedr. alkohol, både for mit eget vedkommende og for min mands. Jeg har utroligt svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen og det gør det svært at arbejde i et åbent kontorlandskab. Så får jeg lige pludselig en idé, til noget jeg skal undersøge eller tjekke på nettet, og hovsa er der lige gået ti minutter med det...

Link til godt website

I disse ups'er er jeg faldet over et engelsk site, der kommer med rigtig gode råd. Blandt andet denne artikel om, hvad man skal og ikke skal gøre, hvis ens partner er alkoholiker og prøver at få et skænderi stablet på benene. Jeg har først lige set den, men det er egentlig, hvad der er faldet mig helt naturligt, og det er da rart at vide at man er på rette spor.

Skænderi

Søndag kogte manden "endelig" over og ville starte det helt store skænderi med mig. Som jeg havde forudset gik det jo dybest set ud på at kritisere og pege fingre af mig og alle mine fejl (selv om jeg tror hans frustrationer går ud på at det han kritiserer mig for er hans egne fejl). Fuld af overdrivelser og benægtelser.

Jeg sagde, at jeg gerne ville diskutere alkolhol med ham, når han var ædru, men ikke når han havde drukket. "Det havde han i hvert fald ikke nu - i modsætning til mig, jeg havde mindst drukket 17 stærke øl på en aften for 14 dage siden og bla bla bla." -Nej, sagde jeg. Det er rigtig, jeg er alkoholiker, men det passer ikke hvad du siger nu. Onsdag er det en måned siden, jeg overhovedet har rørt en dråbe. Jeg gør i det mindste noget ved mit problem.

Han var i hvert fald ikke alkoholiker, råbte han, mens spyttet fløj og øjnene skelede i hver sin retning.

Kørte min vej

Til sidst tog jeg den skræmte hund med mig og kørte hen til min mor. Naboerne stod og gloede nysgerrigt hen til vores hus, men jeg var ligeglad. Jeg ville ikke lade det røre mig, for det var ventet. Jeg var i stand til at ryste det nogenlunde af mig, og hverken græd eller var vred.

Hvis jeg var noget, var det ked af det, trist over at han bliver ved med at drikke ... og så stolt over at jeg ikke råbte igen, men var i stand til at holde hovedet koldt. Jeg så en film hos min mor og vi hyggede. Talte lidt om problemet. Men mest var vi bare i hinandens selskab og jeg kørte hjem igen ved 23-tiden, og da var han gået i seng, så jeg sov på sofaen.

Ingen alkohol mandag

I går var han så ædru. Og det endte med at være ok hyggeligt at være hjemme. Han sagde dog ingenting om aftenen før. Sådan har det været før, og han plejer at falde i igen efter en dag eller to. Jeg var meget træt og udkørt - det havde åbenbart alligevel tæret hårdere på mig end jeg lige havde troet.

Ros er svært

Det er altså også mere en ualmindeligt svært at stramme sig op til endelig at rose ham for så ikke at drikke. Jeg kan godt være enormt stædig og holde på mit. Dét at han ikke undskylder, er meget svært for mig at godtage. Hvorfor skal mænd også altid roses mere for at føle sig værdsat? Jeg kan forstå det på 5-årige, men voksne mænd. Han er da heller ikke lige dén der roser mig, så dér går jeg gerne kold. Jeg havde købt nyt tøj, lagt makeup og neglelak. Det kommenterede han bare med, "Sådan er man ikke vant til at se dig".

Nå, det må jeg tage med et skuldertræk. Det her projekt gør jeg for mig selv. Og jeg kan godt være større og tage de første skridt frem mod ham, - jeg vil gerne vise ham vejen.

Og hvem havde egentlig også troet, at det skulle blive nemt?

Artiklen kan nødtørftigt oversættes til dansk via Google translate.

Sukkertrang

2008-10-21T13:32:00.002+02:00

Jeg kæmper med en sukkertrang, der er mig helt ukendt. Gad vide, om jeg bør gå en tur til lægen og få målt mit blodsukkerniveau? Læste også, at det var en naturlig "bivirkning" ved alkoholstop i den bog, jeg nævnte i forrige indlæg.
Der står også gode råd, som at man skal indtage ekstra B-vitaminer mm.

Førhen havde jeg simpelthen ikke lyst til søde sager, men efter jeg er stoppet med at drikke, har jeg en stor "trang" til fx. sodavand, kage og slik. Ikke så godt, og jeg forsøger også at holde igen.
Det bedste jeg kan gøre er vel at spise mere stabilt end jeg gør - jeg forsøger i hvert fald at spise sundt. Jeg har også tabt mig et par kilo yderligere, så der ingen alarmklokker, der ringer endnu...
Men stadig, burde jeg nok tage mig sammen til at få en snak med lægen om det hele.

Ædru - og hvad så...??

2008-10-18T01:02:00.002+02:00

En stor del af min fritid tilbringer jeg med at tage på biblioteket. Jeg faldt over en god bog, jeg tidligere har haft læst lidt i, men som jeg åbenbart ikke var parat til at tage til mig. Alene titlen sagde vist også, at den var lidt foran, hvor jeg da var nået til: "Ædru - og hvad så...??"
Et af afsnittene handler om, hvordan man netop tackler problemet med fester, hvor der bliver serveret alkohol, og jeg synes at forfatteren forklarer det rigtig godt og ligetil:

De andre festdeltageres reaktion på at du ikke drikker er også afhængig af, hvordan du selv tackler det. Hvis du bliver budt, behøver du ikke sige: "nej tak, jeg er alkoholiker", så er du i hvert fald sikker på, at der bliver stille omkring dig. Du kan bare sig "nej tak" eller "nej tak, jeg vil hellere have noget andet". Bliver du spurgt om en forklaring, kan du bare sige: "Jeg kan ikke tåle det", "Jeg har ikke lyst", "Jeg drikker ikke alkohol", eller "Jeg har fået det kvantum, der er tildelt mig".
Lad være med at begynde at lyve eller komme med mere eller mindre mystiske forklaringer, du bliver gennemskuet alligevel, og så gør du det pinligt for alle parter. Gør det gerne lidt humoristisk, det letter stemningen. Jo mere afslappet du tager det, jo mere afslappet tager de andre det.

Kilde: Kirsten Magdavius Hansen, Ædru - og hvad så...?? s. 71.

Og netop det med at tage det afslappet i stedet for at forcere noget, man gerne vil udstråle, tror jeg er enormt vigtigt. En alkoholiker har gerne vænnet sig til at lyve eller fortælle halve sandheder, så det kan godt være svært at komme ind i den nye vane med at være ærlig igen.

Jeg kan mærke, at jeg har fået sådan en "Det skal s'gu' nok gå" -følelse og tilgang. Rigtig dejligt at mærke, meget uvant, men en virkelig rar ting at kunne sætte sin lid til sig selv og verdens gang.

På vinbar med kolleger

2008-10-16T11:12:00.001+02:00

Jeg talte med en kollega om et teamarrangement, hvor vi for noget tid siden var på vin- og tapasbar. Jeg fortalte ham, at jeg havde tænkt meget over, den måde, det var foregået på og at vores alkoholkultur måske var lidt fordrejet.
Han havde som den eneste af os alle meldt ud, at han ikke skulle have noget at drikke. Der var nysgerrige spørgsmål til ham om hvorfor, men ingen hverken pressede ham eller borede i det. Der kom masser af vin på bordet, meget fin og dyr vin endda, og der gik ikke lang tid før min kollega ombestemte sig og alligevel skulle have et glas vin. Det glas blev til mange flere for os alle og arrangementet var rigtig hyggeligt og sjovt, syntes vi. Vi blev småbeduggede og talte meget og højt, men ingen blev pinlige eller ubehagelige. Sjovt og hyggeligt, som sagt.

Alligevel følte jeg, at det var forkert, når manden havde sagt, at han først ikke havde lyst, og at grunden var at han ikke følte behov for at sløve sine sanser for at hygge sig med os. Og jeg har ikke mindst tænkt over det nu, hvor jeg selv har indset, at jeg må klare livet uden alkohol fremover. Han er dog ikke afhængig af alkohol, så det var en ren bevidst og intellektuel beslutning fra hans side.
Da jeg tog det op med ham i dag, sagde han, at han også havde tænkt enormt meget over episoden, men havde lært af den. Han mente ikke, at det var gruppepres, men at han selv måtte lære at sige fra (hvad han jo havde gjort) og så holde sig til sin beslutning.

Selvfølgelig havde han ret i det, men jeg ville blive rigtig ked af det, hvis jeg blev sat i en lignende situation. Det kan ikke være rigtigt at skal melde fra til kollegialt samvær fordi man mere eller mindre direkte føler sig presset til at drikke?

Fra SST bog om alkohol på arbejdspladsen:

Myte: Der er ingen, der bliver presset til at drikke. Det bestemmer de da selv.
Fakta: Nej, når kun 7 % af befolkningen ikke drikker alkohol, kan man føle sig afvigende, hvis man afstår fra at drikke alkohol. Og da det for de fleste føles som et pres, vælger mange – formentligt ubevidst – af den grund at drikke som de andre.

Manglende stopklods

2008-10-15T23:36:00.000+02:00

I lang tid tænkte jeg hver morgen, at i dag skulle det være: nu måtte jeg tage mig sammen og lade være med at drikke. Og ønsket var stort og inderligt. Men af en eller anden grund lykkedes det mig bare ikke at holde det særlig mange timer. Jeg var ganske godt klar over, at det var den første øl, som jeg skulle lade være, men hver gang bøjede jeg mig for trangen - mange gange med store skænderier med mig selv - og så kørte toget igen lige indtil næste morgen, hvor jeg med bondeanger tog diskussionen op igen.
I perioder har jeg også kunne skære voldsomt ned på indtaget, men det kendetegnene var, at jeg åbenbart følte, at så skulle jeg altså indhente det tabte bagefter. Og det var selvfølgelig kun en ond cirkel. Nej, vel nærmere en spiral, for det blev værre og værre for hver gang jeg forsøgte at skære ned.

De ting, der har gået mig mest på har nok været, at jeg ikke kunne lade være med lige at tage en tår, inden jeg skulle noget socialt. Og at jeg gentagne gange er blevet beruset til fester, hvor jeg vidste, at det var det sidste jeg måtte blive. Jeg har altid været genert og tilbageholdende og de seneste år vel faktisk socialt handicappet. Har mærket underlige ting ske med mig, en slags overfølsomhed overfor andre mennesker og deres blikke. Når man konstant går rundt med hemmeligheder, bliver man helt naturligt småparanoid og tror at andre kan se igennem den barriere, man bygger højere og højere.

Jeg har indset, at alkoholen har ændret på min karakter, og jeg har gjort ting, som jeg ellers aldrig ville indlade mig på og jeg blev forskrækket over at jeg ikke skammede mig eller havde så dårlig samvittighed, som jeg burde have. Og på andre punkter gnavede min dårlige samvittighed i mig over ting, jeg havde sagt eller gjort for mange, mange år siden og som jeg ingen chance har for at rette på nu.

Alt i alt blev jeg mere og mere deprimeret over mig selv og mit liv, men følte ikke jeg havde energien til at se, hvad problemet var eller hvad jeg kunne gøre for at hjælpe mig selv. Og jeg var også begyndt at være bange for mit helbred.

Ved at kvitte alkoholen giver jeg i det mindste mig selv muligheden for at se tingene lidt udefra, utilsløret. Og forhåbentlig finder jeg styrke til at ændre på de punkter, jeg nok bliver sikker på burde være anderledes.

Tænk at man skulle blive så gammel før man fandt ud af at være lidt god ved sig selv. Alle de misbrugte år... Men igen, fortiden kan jeg ikke ændre på- det kan jeg til gengæld gøre med min fremtid.

Litteratur

2008-10-14T23:51:00.001+02:00

Jeg er ikke faldet i, eller lignende, hvis du skulle undre dig over de manglende indlæg.

I stedet for at skrive, har jeg haft travlt med at læse og det er efterhånden blevet til en del bøger om alkoholmisbrug. Biografierne er spændende at læse og jeg beundrer virkelig de mennesker, der har turde tage springet og har skrevet om deres ulykkelighed med det formål at kunne hjælpe andre.

Især Ole Michelsens bog, Den Dansende Dæmon var rigtig godt skrevet og han virker utrolig sympatisk.

En anden anbefalelsesværdig bog, er som tidligere nævnt, Noller Olsens bog, Det er muligt. Nu er jeg i gang med Allan Olsens bog, Et Andet Liv, som jeg har slugt mere end 100 sider af i dag.

Det er spændende læsning, men den bedste bog om alkoholmisbrug jeg har læst indtil nu, er Liz Cutlands bog, Farvel til Flasken, med forord af Anthony Hopkins. Der er rigtig mange sider med kloge og oplysende ord til både den syge og pårørende.

Mens jeg skrev dette indlæg, fandt jeg links til mere litteratur på Hope.dk's side, så der er masser af læsning endnu. Der er også uddrag at læse fra Henrik Rindom's bog, Rusmidlernes biologi.

Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at deltage i debatten på Hope.dk, men alt kommer til sin tid.

Snyd med behandlersteder

2008-10-09T21:12:00.001+02:00

Hvor er det dog utroligt, at det kan lade sig gøre i dagens Danmark, at der findes så store huller i lovgivningen, som Operation X viste i tv her til aften.

Da man har ret til at få anonym alkoholbehandling, kan stort set alle slå sig op som behandlere og få tilskud fra kommunerne. Der er intet, der kan tjekkes, for (mis-)brugerne er jo anonyme. For mennesker uden moral og etik er det jo en guldgrube uden lige, og det er kun godt, at det hul bliver lukket så hurtigt som muligt. Hvordan det skal lade sig gøre har jeg ingen bud på, men det må der være nogle kloge hoveder, der snildt kan finde en løsning til.

Det er jo ganske frygteligt at desperate misbrugere og deres lige så desperate pårørende bliver udnyttet for ussel mammon af skruppelløse kvaksalvere. Især fordi det kræver så stort en kraftanstrengelse at tage fat ved ondets rod. I virkeligheden er det vist mennesker som de to "behandlere" man så i indslaget, der skulle i behandling, for de var syge at se og høre på.

Mit råd må være at benytte behandlersteder, som man har hørt positivt om fra andre, og ikke bare nogle med et flot slogan, nydelig hjemmeside og hule løfter.

Tømmermænd - en sang

2008-10-07T15:13:00.010+02:00

Jeg holder meget af musik, og der er faktisk en masse sange, der handler om alkohol og alkoholmisbrug. Nu ser og hører jeg pludselig en masse om emnet - lidt som kvinder, der er skruk, ser gravide og småbørn overalt :-)

Prøv engang at lytte til denne smukke og utrolig rammende sang af Rasmus Dissing. Han kommer godt rundt om emnet og man skulle næsten tro, han har læst nogle af de bøger, jeg har læst på det sidste, for næsten alle punkter er nævnt.
Hør hele sangen på hans MySpace side, http://myspace.com/rasmusdissing

Tømmermænd

Trætte tanker tumler i mit hoved
De sidste dage har været noget rod
Al den sprit, der fortynder mit blod
tåger mine minder, nu vil jeg råde bod

Jeg skal spise sundt og tabe mig
Aldrig mere være et kvaj
Løbe langt og løfte tungt
Der findes ikke det ømme punkt,
der skal trykkes, belyses og gennemtærskes
Nu må fornuften komme, vinde og herske

Et sted i det fjerne husker jeg svagt
hvad der blev sagt og trådt i spinat
og afsløret ting, der var alt for privat'
og filosofi i lommeformat

For da vinen kom ind, gik hjernen en tur
Jeg gjorde vist ikke den bedste figur:
kæftede op og førte mig frem
Nu ligger jeg her og føler mig klam
med smerter i hoved og lunger af sten
og tanker, der går mig til marv og ben

At man skal ha' det så godt, så man får det så skidt,
er lidt af en gåde, men det hænder jo tit
Måske er det et spørgsmål om livsappetit
Kan man nu ikke nyde noget, uden også at ha' lidt

Jeg er kørt ned, jeg drikker aldrig mer'
Har set en høne bli' til en fjer
Bondeanger i storbyens favn
Jeg flytter bort og skifter navn
Og håber, jeg får det godt igen,
og slipper for disse onde tømmermænd

Tekst og sang af Rasmus Dissing
Fra albummet Hjemløs, 2007, Dissing, Dissing, Las & Dissing

Fysiske forandringer

2008-10-07T12:07:00.001+02:00

Jeg kan mærke tydelige fysiske forandringer, allerede nu efter små to uger uden alkohol.

For det første har jeg fået en naturlig glød i ansigtet, ikke den tørre, rødmossede og livløse teint. Og jeg er ikke så oppustet at se på. Dét hjælper altså noget på humøret, at man lægger mærke til det, når man ser sig i et spejl. Jeg smiler lidt til mig selv hver gang :-) Før undgik jeg helst mit eget spejlbillede.

Håret er heller ikke så livløst mere og der er røget et par kilo af sidebenene. Det lader til også til at min lugtesans er blevet forbedret. Det skulle jeg hilse og sige, ikke altid er en god ting! I toget på vej til arbejde sad jeg ved siden af en mand, der bare stank af alkohol og nikotin. Han var helt ædru at se på, så det var hans porer, der osede.

Jeg blev helt dårlig af lugten. Og kan ikke lade være at tænke på, om jeg mon også har lugtet så forfærdeligt? Højst sandsynligt. Det er ikke rart at tænke på.
Men igen, der er altså ikke noget som helst ved mit alkoholmisbrug, der er rart at tænke på ... andet end det er godt, jeg har fået gjort noget ved det.

En befriende fornemmelse

2008-10-03T14:43:00.000+02:00

Tænk, at jeg ikke før har anet hvilken befrielse det er at give helt slip på alkohol og ikke bare nøjes med at begrænse sig. Det har jeg tidligere bildt mig selv ind, at jeg ikke kunne. Og virkningen er stik modsat af, hvad jeg troede. Jeg har været bange for at slippe det helt, at skulle tvinges til at nøjes. Det er også dét, der er gået galt hver eneste gang, jeg har forsøgt at slippe ud af mit misbrug. At jeg netop ikke kunne nøjes. Så blev den ene fyraftensøl til to, og efter et par dage var jeg igen havnet et sted, hvor jeg ikke kunne bunde.

Jeg tror, at det er er vendt oven i bøtten på mig er, at jeg ikke behøver at gå glip af noget; der er ikke noget, jeg kommer til at undvære. Jeg har gjort et tilvalg og ikke et fravalg. Svært at forklare, hvordan det er en forskel. Det er bare en kæmpe befrielse, at jeg nu ikke er nødt til at begrænse mig, men er kommet ud af den onde cirkel, der gjorde at jeg bare vågnede med dårlig samvittighed og et åh, nej hver morgen.

Jeg er nærmest euforisk af glæde, tænker bare: Yes! sådan! Og har lyst til at fortælle alle og enhver, hvor godt jeg har det og hvordan det føles, at der endelig er gået en prås op for mig.
Og så igen – nå, nej. Den vigtigste person kan jeg jo ikke dele min begejstring med, for han er stadig fanget og tør ikke tage springet ud og stole på, at han nok skal lande sikkert – og at der er bedre på den anden side. Dét gør det til en prøvelse … Men inden i er jeg stadig jublende over, at jeg endelig har indset, hvad der skulle til for at jeg kunne leve som mig selv.

Nogle gode råd(?)

2008-10-02T15:21:00.002+02:00

Jeg læste lige nogle råd til pårørende til alkoholmisbrugere, hvad jeg jo også er:

Accepter, at du ikke kan få misbrugeren til at holde op med at drikke. Det er misbrugerens valg – og ikke dit – om han eller hun drikker.
Derimod er det din opgave at gøre dig klart hvad du vil og ikke vil være med til. Kend dine grænser, og forsøg at finde modet til at stå fast.
Tag ansvar for dig selv – og dine børn.
Undgå trusler hvis du ikke er parat til at handle på dem.
Det er tilladt at sige, at du ikke ønsker at være sammen med misbrugeren, når han eller hun er påvirket – eller før de søger hjælp til at løse deres alkoholproblem.
Det er tilladt – og meget fornuftigt - at tale med andre om din situation. Søg hjælp og støtte hos andre.
Søg professionel hjælp, hvis din situation virker uoverskuelig.
Stil krav til alkoholikeren om at søge professionel hjælp og behandling.

Fra Aarhus behandlingscenter's site.

Mange af punkterne synes jeg, at jeg følger eller i det mindste har prøvet af følge, men jeg må tage mig sammen til at sætte hårdt mod hårdt overfor manden og virkelig sige, hvad jeg ikke vil være med til. Hvad er en overskuelig tidshorisont? Hvor længe kan jeg holde ud at han drikker i smug og for meget? Kan jeg være bekendt at sige nej til de sider af ham, som jeg også selv kæmper med?

Jeg har tidligere haft sendt ham til alkoholambulatoriet, da det en periode var virkelig galt - det svinger jo trods alt. Men nu er den altså gal igen. Virkelig.

Det var ikke meget hjælp, man fik der. Han blev sendt hjem med en folder og en besked om at tælle genstande i en uge. Da skar han så helt ned til den ene eller to genstand, og fik at vide at det var da fint, han behøvede ikke at komme igen. Det virker bare så naivt, at man næsten ikke tror på det. Jamen, selvfølgelig lyver han, selvfølgelig vil han ikke vedkende sig problemet. Manden er alkoholiker i benægtelse, hvad havde I regnet med? Han vil end ikke nævne det for sin læge, gik kun med til at gå til ambulatoriet fordi han kunne være anonym og jeg insisterede.

Det er ingen skam at være alkoholiker, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.

Jeg holder mig til realiteterne i punkt 1 - han skal selv indse at der er et problem og ønske at gøre noget ved det. Til gengæld må jeg så tænke over, hvordan jeg griber det næste punkt bedst an ...

Åbenhed?

2008-10-02T11:47:00.001+02:00

Jeg spekulerer lidt på, om jeg bliver nødt til at melde fra til julefesten med firmaet i år. Det gør jeg højst sandsynligt.
Og jeg overvejer også stærkt, om jeg bare skal melde rent ud blandt venner og kolleger – eller i hvert fald chef – at jeg har haft et stort problem, men har fundet en løsning, der hedder afholdenhed. Vi har en alkoholpolitik på arbejdet, der hedder nul alkohol, undtagen ved specielle lejligheder. Og den er fornuftig.

Men hver dag går jeg forbi vores køkken, hvor der står en masse tomme flasker sprut og øl bla. Når jeg skal på wc, går jeg forbi en halvtom kasse med øl, og i køleskabet ligger der også resterne fra en reception. Altså bliver jeg hele tiden mindet om mit problem, selv om det faktisk er sjældent, der bliver drukket noget på kontoret. Det generer mig. Det frister mig ikke, men det generer mig at få tanken i de splitsekunder, den gamle vane prikker mig på skulderen.

For nogle år siden havde vi en afdelingsleder, som i mine øjne havde et alkoholmisbrug. Han var hyggelig og jovial, men jeg følte, at han faktisk bragte hele afdelingen med ind i et usundt forhold, fordi at han flere gange om ugen rundhåndet delte ud af rødvin og øl, så vi kunne "hygge" os sammen efter job. Det var også dengang man måtte ryge på kontoret. Og jeg gjorde gerne begge dele. Utroligt. I dag ville det være utænkeligt. Jeg kan huske at det var enddog rigtig svært at være en del af noget socialt dengang, når jeg forsøgte at lade være med at drikke. Det gik selvsagt ikke og jeg blev mere og mere ulykkelig, mut og tilbagetrukket. Heldigvis skifter tiderne.

Jeg overvejer derfor minus'er og plus'er ved at stå frem med mit problem, nu hvor der også er en offentlig debat i medierne og Uge 40-kampagnen er i gang. Tror nu, at det er for tidligt for mig. Mit misbrug gennem så mange år har smadret min selvtillid og jeg undgår helst andres blik og opmærksomhed, og at være så åben kan måske gøre mere skade end gavn, også karrieremæssigt? Alle disse forbandede tabuer.

Denne sidste uge har åbnet mine øjne for, hvor mange mennesker, der er fanget i det samme usynlige spind, som jeg selv. I toget til og fra arbejde ser (og nogle gange lugter) jeg det tydeligt. Hvordan der estimeres, hvor mange mennesker, der har et decideret misbrug ved jeg ikke - hverken min mand eller jeg har talt med lægen om det. Jeg frygter at tallet er meget større, end det, de har beregnet.

Første uge

2008-10-01T15:36:00.001+02:00

Så gik der altså en hel uge, hvor jeg slet ikke rørte alkohol. For første gang i hvad ... omtrent 20 år.

Jeg kunne fa'me godt og det har ikke været slemt. Frygten for at stoppe har nok været det værste op til nu. Selvfølgelig kommer der lige glimt af tanker om at tage en tår af noget, men den er væk lige så hurtigt igen, for jeg ved hvad jeg ville få ud af det: intet andet end hovedpine og dårlig samvittighed.

Hvor er det dejligt at vågne op og være veludhvilet uden at skulle tænke på, hvad man fik rodet sig ud i af ballade dagen før. At kunne vide sig sikker på, at man ikke har sagt, gjort eller skrevet noget, som man fortryder. Internettet er en velsignelse og forbandelse. Det sidste fordi det er så nemt at få sendt en mail eller et indlæg afsted, som er skrevet i en brandert.

Jeg vil ikke tælle dage eller uger mere. Nu vil jeg bare se at komme videre i mit liv og være glad for at jeg er fuldt til stede og ikke bare fuld.

Humleallergiker

2008-09-30T15:57:00.001+02:00

Det gik endda rigtig godt i går, og mit gode humør forblev stabilt - nok mest fordi at manden nøjedes med et enkelt glas vin til aften. Og ikke var fuld, da jeg kom hjem efter at have været ude. Jeg er træt af at vejre stemninger. Det har jeg gjort lige fra barnsben, når min far kom på besøg. Var han nu beruset, hvordan var humøret.

Jeg gider ikke lyve for mig selv, for jeg ved godt hvordan det plejer at hænge sammen. Han kan da sagtens lade være med at drikke, hvis han selv skal sige det. Men nej han kan ej. For alligevel er han bundet på den ene genstand. Og når der er gået 14 dage falder han igennem. Så skændes vi og jeg skal høre på alle hans ophobede aggressioner.

Man skal ikke jo ikke tage sorgerne på forskud og hvem ved, det kan jo være, at han overrasker mig endnu engang.

Det handler vel også om angst. Angst for, hvordan man skal klare sig uden sin dosis, angsten for sociale sammenhænge, for hvad andre siger og mange andre ting.

Igen kan jeg mærke, at mange af de råd, jeg læste i Allen Carr's bog om "Endelig ikke-ryger" er virkelig brugbare, hvis bare jeg sætter alkohol i stedet for nikotin. Og det hjælper mig at vide, at så længe jeg kan holde giften væk, får jeg ikke trangen. Det, som jeg ellers ville tro, jeg kunne få ud af at drikke en øl, noget vin eller en drink, kan jeg umuligt opnå, så jeg kan lige så godt lade være. Så nemt er det. Det er dét, der har drevet mig videre til den næste og næste og næste tår, hvorend jeg gerne ville lade være. Indtil man når erkendelsen er der ikke noget at gøre.

Jeg har ledt lidt på nettet for at se, om der evt skulle være andre, der også skriver om deres "trængsler", men kan kun finde sider i behandlerregi. Der er et link i titlen. Det glæder mig dog, at jeg kan læse flere artikler i Metroxpress i dag om alkoholisme og behandling. Jo mere fokus, desto bedre.

Humøret varierer

2008-09-29T12:56:00.003+02:00

5 dage er gået uden alkohol nu. Jeg er stolt af mig selv :-)

Humøret svinger helt utroligt, men jeg har heldigvis kunne styre mit temperament nogenlunde. Det vil sige: ingen vredesudbrud og smiden rundt med ting. Kun knurren :-)

Jeg har lidt svært ved at se det udefra, om det er en midlertidig "sidegevinst" ved at stoppe, eller om jeg "bare" er gal på min mand fordi han stadig drikker.

Han har slet ikke kommenteret på, at jeg ikke drikker mere. Jeg tror, det er fordi han bliver nødt til at tage stilling til sin egen afhængighed, hvis han skal kunne synes det ene eller det andet om det. Mit håb er, at han selv følger med. Da jeg stoppede med cigaretterne kom han også igennem ca. 3 måneder efter og holder det stadig. Det havde jeg faktisk ikke troet han kunne, og vi var begge overraskede.

Lørdag gik det jo ellers fint. Men da jeg syntes jeg kunne lugte alkohol på ham, skulle jeg lige tjekke beholdningerne. Jo, den var god nok. Fandeme om ikke han havde været i vodkaflaskerne. Om formiddagen. Og han var igang med hækklipning. Idiot.

Selvfølgelig drak han ikke mindre i løbet af dagen, så jeg valgte at sove på sofaen.

Han blev også sur over at mærke min afstandtagen og muthed, og usagte vrede. Heldigvis startede han dog ikke et skænderi, som han ellers godt kunne finde på. Jeg gruer for den dag, det kommer til det, for det tror jeg altså sker. Men denne gang vil jeg være ædru og besinde mig.

Som sagt svinger humøret. Men da heldigvis også til den gode side. Jeg kan vel heller ikke få ham til at indse det gode ved at være ædru, hvis jeg vrisser hele tiden. Det er bare svært at tage sig sammen for to. Mit valg er nu at gøre noget godt for mig selv, og lade være at tage del i hans ture. Det betyder også at jeg har mest lyst til bare at være mig selv, og det er selvfølgelig ikke nemt for ham at forstå.

Kuldskær og svedende

2008-09-27T12:32:00.001+02:00

Jeg har de værste svedeture. Lige pludselig står det ud af alle porer på mig. Og det kan lige så hurtigt gå den modsatte vej.

Desuden er jeg lidt rastløs. Har fået klaret utallige praktiske opgaver herhjemme, som jeg bare ikke orkede "normalt". Jeg skal helst ikke sidde for længe uden at lave noget fysisk, på en eller anden måde hjælper det mig at foretage noget praktisk eller i det mindste røre mig.

Det trænger jeg også til. Man bliver fed af at drikke.

Jeg sov længe til morgen efter at have siddet oppe den halve nat og have startet denne blog, men for en gangs skyld vågnede jeg ikke op med skyldfølelse og hår på tungen.
Solen skinnede og jeg nød min kaffe og avis. Gik en tur med hunden og spillede lidt bold i solen ved det grønne område. Dejligt start på weekenden.

Det skulle vist være den sidste dag med flot vejr; de siger at vejret bliver gråt og regnfuldt i næste uge, og jeg kan godt bekymre mig lidt for mit humør. Ved at det kan vende på en mønt.

Jeg er begyndt at tage nogle naturtabletter med perikon i og jeg har også en lyslampe, som jeg kan bruge. Det er jeg nødt til, når der ikke er så meget sol, for jeg bliver nemt deprimeret - og alkohol har også den bivirkning.

Læste sådan en test, hvor man skulle se på nogle spørgsmål, om man mon var afhængig af alkohol. Jeg kunne næsten svare ja på alle 20-25 stykker, og så stod der -hvis du kan svare ja på mindst fire spørgsmål, har du højst sandsynligt et alkoholproblem. Vink med en vognstang.

Nå, nu vil jeg cykle mig en tur på biblioteket og nyde lidt mere af solen. Skal aflevere Niels 'Noller' Olsens gode bog, Det er muligt. Den blev endelig læst på bare 2 dage, da jeg kom i gang. Mere om den senere.

Humøret får **** ud af seks mulige i dag :-)

Når nok er nok

2008-09-27T02:42:00.001+02:00

Onsdag morgen vågnede jeg og havde fået nok af det hele. Og besluttede mig for, at nu gik den bare ikke længere: Jeg måtte stoppe med at drikke. Ikke bare skære ned, men stoppe totalt. For altid. Eller vendt om blev det til, at jeg nu måtte begynde at leve mit liv, for ellers ville det ende sørgeligt og sølle.

Havde været "væk fra" arbejdet i to dage. Sygemeldt via en mail. Som jeg lå der i min seng og havde givet vækkeuret bank flere gange, indså jeg at jeg heller ikke denne dag var i stand til at møde på arbejde. Men jeg kunne heller ikke blive væk længere, så jeg måtte arbejde hjemmefra, som jeg ofte gør. Det var ikke optimalt, men en løsning, der kunne blive nødt til at fungere.

Jeg sukkede og stønnede, for jeg følte mig ikke godt tilpas. Og hvordan var det lige at dagen i går var gået? Kæmpede for at huske detaljer og fik det bare endnu dårligere, da det dæmrede så småt. Sorte huller og korte flashbacks af arrigskab, råben, tuden og smækken med døre. -Åh nej. Ikke igen. Jeg orker det simpelthen ikke mere, tænkte jeg.

Med rystende og sitrene hænder satte jeg mig ved computeren og kæmpede mig igennem en arbejdsdag så godt jeg kunne, alt imens tusinde tanker gik igennem mit hovede. Hvad mon kollegerne tænkte om mit fravær? Hvad skulle jeg svare, hvis de spurgte til det? Ville chefen blive sur, når hun fandt ud af det efter sin ferie?

Manden vågnede og sagde godmorgen. Først efter næsten en time, spurgte han til, om jeg også blev hjemme den dag. Han havde ingen spørgsmål stillet til de andre to dage, og jeg havde ikke forklaret noget heller. Sådan var det bare nogle gange. Vi havde været der så mange gange før og der var ingen grund til at nævne noget. Heller ikke om skænderiet, jeg dårligt kunne huske, hvad havde handlet om. Eller hullerne i døren, som jeg åbenbart havde fået lavet. Skammen var svær at ryste af mig.

Min beslutning om at kvitte alkoholen var vag, for jeg turde næsten ikke prøve igen. De gange, hvor det er gået bedst, har jeg ikke drukket noget en enkelt dag, og så bare lige taget en enkelt genstand i et par dage efter. Og så er det gået galt igen. Men noget inde i mig er anderledes nu, og jeg begynder at tro på, at det kan lade sig gøre.

Man siger, at det bare er den første genstand man skal lade være med at drikke. Ligesom med smøgerne. Dem har jeg kvittet for snart to år siden, så jeg vil bruge de samme redskaber til at holde mig fra alkohol.

En ny start

2008-09-27T01:10:00.003+02:00

Titlen på denne blog, "Drukfri og Livsglad", er nok mest et ønske, jeg har. Men jeg skal starte et eller andet sted, og hvorfor ikke lægge ud med det?

I dag har jeg været ædru i 3 dage.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror mindst det er 7 år siden, jeg ikke har rørt en eneste dråbe så længe. Uhyggeligt. Og det er endda først det sidste år eller to, jeg har set det som egentlig alkoholisme, og et problem, jeg også skulle se at gøre noget ved.

Jeg har valgt at starte denne blog anonymt. Jeg har skrevet blogs siden 2004, men både kolleger og nær og fjern familie læser med der, og jeg ønsker at kunne skrive frit om de problemer, jeg bakser med. Måske burde jeg bare føre en almindelig dagbog og holde det for mig selv. Men jeg ved ikke hvor meget det ville gavne, og måske kan det hjælpe andre, at der bliver skrevet frit om emnet alkoholisme?

Samtidig ønsker jeg også at kommunikere med eventuelle bloglæsere, der måske kender til lignende problemer eller har råd, links eller kommentarer at bidrage med. Det er grunden.

Hvordan her skal skrives, er jeg endnu ikke helt sikker på, så jeg famler mig nok lidt frem i starten. Man skal jo ikke skrive alt for lange indlæg, hvis man vil have læsere til at bevare interessen, så jeg vil nok dele op i mindre bidder og emner.

Jeg vil blive glad for respons og positiv kritik, så læg endelig en kommentar. Håber ikke, at det vil skræmme nogen væk, at jeg skriver anonymt - som sagt er jeg endnu ikke parat til at lægge navn eller hovedet på bloggen.